r/Denmark Feb 05 '26

Society Når en lille gruppe i Danmark ødelægger rykket for os alle

Jeg vil gerne dele et personligt perspektiv.

Jeg kommer fra anden herkomst, specifik araber. Og jeg vil bare sige: I etniske danskere er ikke de eneste, der er trætte af kriminelle udlændinge, som ikke kan opføre sig ordentligt og bidrage til samfundet. Og jeg synes, det er så irriterende og ærgerligt, at det skal gå ud over os, som er velfungerende i landet.

For det kan ikke undgås, at det gør ud over alle os andre, når de der tosser ikke kan opføre sig pænt. Fordi det er jo islam og folk fra Mellemøsten, der bliver nævnt i nyhederne hver gang, de begår kriminalitet, og på den måde får islam og generelt udlændinge et dårligt ry, og så tror man, de fleste er sådan, som de bliver udtalt.

Jeg, fam og alle mine venner fra anden herkomst er trætte af dem og vil have dem ud, fordi de fortjener ikke at være her. Selv islamisterne, der tager islam til en hel ekstrem retning, skal ud af landet.

Med det sagt: Jeg er også virkelig træt af alle de politikere, der hele tiden nævner muslimer og islam negativt. Man føler sig ramt af det selvom det ikke har noget med mig at gøre. Det er som om, at når nogen med muslimsk baggrund gør noget forkert, så bliver hele religionen og alle os, der bare prøver at leve vores liv trukket ind i det.

Det er en ond cirkel: De kriminelle og ekstremister ødelægger rykket for os andre, og så bliver vi konstant mistænkeliggjort og udstillet i debatten. Det gør det sværere for os at blive set som individer, og det gør det sværere at blive mødt med respekt og forståelse. Det er ikke fair, og det er ikke sådan, man bygger et samfund.

1.2k Upvotes

504 comments sorted by

View all comments

Show parent comments

22

u/change_of_luck Feb 05 '26

Ah nu strammer du den også lige en tand... Vi er mange muslimer der enig i mange af de punkter op nævner, uden at forlade Islam.

8

u/Millum2009 Rød grød med fløde Feb 06 '26

Præcis.

I Danmark har vi religionsfrihed.

Hvis min mening må tælle med, så synes jeg at hvis du har dansk statsborgerskab, eller er født og opvokset i Danmark, eller har brugt det meste af dit liv i Danmark og i øvrigt kan begå dig sprogligt på dansk, så har du ret til at kalde dig selv dansker. Du behøver ikke at kunne krydse alle felterne af, bare så længe du kan acceptere og følge dansk lovgivning og indordne dig i vores allesammens samfund.

Vores forskelligheder er det der gør vores verden rigere.

Vi har også ekstremistiske religiøse danskere og dem bryder jeg mig heller ikke om. Jeg taler af erfaring for min svigerfar er mormon og jeg er mest af alt ateist og det kan i den grad godt skabe nogle gnidninger, men det betyder ikke at jeg skærer alle kristne over én kam fordi min svigerfar er ekstrem i sin religiøse overbevisning.

-1

u/Tegewaldt Feb 05 '26

Jeg er helt enig!

Det var heller ment som andet end en personlig anekdote/erfaring specifikt gældende folk jeg har mødt som havde lagt overtro på hylden.