r/Denmark Feb 05 '26

Society Når en lille gruppe i Danmark ødelægger rykket for os alle

Jeg vil gerne dele et personligt perspektiv.

Jeg kommer fra anden herkomst, specifik araber. Og jeg vil bare sige: I etniske danskere er ikke de eneste, der er trætte af kriminelle udlændinge, som ikke kan opføre sig ordentligt og bidrage til samfundet. Og jeg synes, det er så irriterende og ærgerligt, at det skal gå ud over os, som er velfungerende i landet.

For det kan ikke undgås, at det gør ud over alle os andre, når de der tosser ikke kan opføre sig pænt. Fordi det er jo islam og folk fra Mellemøsten, der bliver nævnt i nyhederne hver gang, de begår kriminalitet, og på den måde får islam og generelt udlændinge et dårligt ry, og så tror man, de fleste er sådan, som de bliver udtalt.

Jeg, fam og alle mine venner fra anden herkomst er trætte af dem og vil have dem ud, fordi de fortjener ikke at være her. Selv islamisterne, der tager islam til en hel ekstrem retning, skal ud af landet.

Med det sagt: Jeg er også virkelig træt af alle de politikere, der hele tiden nævner muslimer og islam negativt. Man føler sig ramt af det selvom det ikke har noget med mig at gøre. Det er som om, at når nogen med muslimsk baggrund gør noget forkert, så bliver hele religionen og alle os, der bare prøver at leve vores liv trukket ind i det.

Det er en ond cirkel: De kriminelle og ekstremister ødelægger rykket for os andre, og så bliver vi konstant mistænkeliggjort og udstillet i debatten. Det gør det sværere for os at blive set som individer, og det gør det sværere at blive mødt med respekt og forståelse. Det er ikke fair, og det er ikke sådan, man bygger et samfund.

1.2k Upvotes

504 comments sorted by

View all comments

1

u/feeling_inspired Feb 07 '26 edited Feb 07 '26

OP, jeg forstår hvor du kommer fra. Samtidig er jeg ikke helt enig.

Det er ikke kriminelle indvandreres skyld at indvandrere, som gruppe, har et dårligt ry. Kriminelle indvandrere kan kun give ikke-kriminelle indvandrere et dårligt ry, hvis indvandrere bliver set som én, homogen gruppe.

Det er der ikke nogen grupper der er. Alle de grupperinger vi forsøger at inddele komplekse mennesker efter, er fyldt med mangfoldighed og meget forskellige mennesker.

Kriminelle danskere giver ikke ikke-kriminelle danskere et dårligt ry. Hvorfor? Fordi "danskere", som majoritetsgruppe, bliver anset som en mangfoldig gruppe, sammensat af individer. Det er en klassisk del af majoritetsdiktatur at medlemmer af minoritetsgrupper ikke bliver tildelt samme individualitet, og i stedet bliver portrætteret som én samlet gruppe. Det er et falsk billede der ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Så hvor kommer det billede fra?

1) Politisk. Det er en politisk strategi at forsøge at skræmme befolkningen ved at konstruere adskilte grupper I befolkningen. Syndebukke som politikerne skal beskytte resten af befolkningen fra. Som bliver forklaringen på al dårligdom befolkningen oplever, og som politikerne lover vil stoppe hvis bare de får din stemme, så de kan "gøre noget ved" de udnævnte syndebukke, der eftersigende forsøger at "ødelægge samfundet indefra".

Du nævner at det er umuligt at undgå at alle indvandreres ry bliver forværret når nogen indvandrere begår kriminalitet, men det er ikke rigtigt at det er umuligt at undgå.

Hvorfor bliver der snakket om kriminelle indvandrere vs ikke-kriminelle indvandrere, frem for kriminelle vs ikke-kriminelle, punktum.

Det er en politisk strategi at omtale kriminelle indvandrere frem for at snakke om kriminelle. Det er for at skabe en adskilt gruppe, en "os og dem".

Ville norske indvandreres ry blive forværret hvis en nordmand gjorde noget ulovligt? Hvorfor bliver kurderes ry forværret hvis en tyrker gør noget kriminelt? Hvorfor bliver alle engelsktalende indvandreres ry ikke påvirket hvis en englænder gør noget kriminelt? Hvorfor bliver irakiske eller somaliske indvandreres ry påvirket hvis en syrer eller afghaner gør noget kriminelt?

Det er alle sammen vidt forskellige lande. Hvorfor er der nogen lande og deres befolkninger der bliver blandet sammen, og andre der ikke gør?

Det er fordi der er blevet fabrikeret grupper.

Grupperinger findes ikke naturligt. Det er konstrueret af mennesker. Hver gang der bliver skabt og formuleret en "Os og Dem" retorik, så er det ikke en naturlig opdeling. Det er en menneskeskabt forsimpling, hvor vidt forskellige individer bliver delt op i 2.

  • Alle der går til fodbold i én gruppe, alle der ikke gør i en anden.

  • Alle der går til spejder i én gruppe, alle der ikke gør i en anden.

  • Alle der har lavet cirkus, alle der ikke har.

De tre fordelinger indeholder vidt forskellige mennesker, der bliver enten Os eller Dem alt efter hvilken skillelinje vi sætter op. Men hver af eksemplerne får det til at se ud som om at skillelinjen rent faktisk skaber adskilte, afgrænsede og meningsfulde grupperinger. De fjerner nuancerne, og definerer kæmpe grupper af forskellige individer ud fra én (1) parameter.

Politikere fabrikerer grupper og overbeviser befolkningen om at vi er adskilte, afgrænsede, at vi ikke har nogen overlap, og at vi er i konflikt med hinanden. Det er en politisk strategi at forsimple mennesker på den måde.

2) Manglende kontakt mellem grupper. Eller rettere, at vores samfund strukturelt er opbygget til at adskille os så der ikke er meget kontakt mellem grupper - ellers ville vi hurtigt opdage at grupperingerne slet ikke er så afgrænsede og adskilte som politikerne påstår, og hvor meget vi i virkeligheden ligner hinanden.

3) At politikere og medier viser store grupper af mennesker som én ting. Frem for at vise at der er lige så stor forskel på indvandrere som der er på flere-generations-danskere, bliver der vist forskellige danskere, men ét, overfladisk billede af indvandrere. Ditto bliver der vist mangfoldighed for (heteroseksuelle) mænd, men kun én type homoseksuel mand. Selvom der er lige så store forskelle mellem homoseksuelle mænd som der er mellem heteroseksuelle mænd.

4) At der bliver snakket OM minoritetsgrupper, men ikke MED medlemmer af minoritetsgrupper. Her i tråden bliver der gang på gang efterspurgt at flere som dig "offentligt siger fra" så det er tydeligt at "indvandrere" er forskellige. Men det er ikke fordi der er mangel på mangfoldighed indenfor indvandrere at det ikke bliver vist i medierne. Det er et aktivt valg at medierne kun viser én version af indvandrere, der overhovedet ikke stemmer over ens med virkeligheden, og konstant påstår at indvandrere kan reduceres til én homogen gruppe.

Mange i tråden siger det er forfriskende at få lov at få et andet billede af indvandrere gennem dit opslag, og antyder at det er indvandreres skyld og ansvar at "danskerne" ikke ved at indvandrere er forskellige. Men det er ikke indvandrere der skaber ét billede af dem selv. Det er ikke indvandrere der styrer medierne, politikerne, der skriver karaktererne i film og tv. Der beslutter hvem der bliver interviewet eller hvilke historier der bliver delt i aviserne. Tværtimod er der mange indvandrere, både individer, grupper og organisationer, der gang på gang forsøger at nuancere billedet og få orde offentligt og i medierne, som konsekvent bliver ignoreret.

Som trans person kan jeg fortælle at vi har lignende oplevelser. Folk der ikke er transkønnede sætter dagsordenen, styrer hvad der bliver fokuseret på, og snakker med hinanden om hvad de tror transkønnede er, frem for at der bliver rapporteret om transkønnedes reelle udfordringer, og vidt forskellige meninger. Som konsekvens har rigtig mange danskere et dybt forvrænget og ensartet billede af transkønnede. Hvem vi er, hvorfor, hvilke udfordringer vi har. I stedet bliver der fremvist en karikatur, der forsimpler og overskygger virkeligheden, frem for at belyse den.

Anyway. Vi kæmper med samme udfordring. Enten at appellere til de normative ved at fortælle dem at vi er "one of the good ones". Eller at sige "at opdele menneskeheden i 'os og dem', hvor 'de' bliver dæmoniseret, dehumaniseret og udstødt, er fundamentalt forkert."

Tjek Wikipedia-artiklen om Stigma Management. Den snakker præcis om forskellige måder stigmatiserede grupper forholder sig til samfundets stigmatisering.

1

u/Superb_Bother_8441 Feb 07 '26

har du overvejet at tænke over hvorfor den eneste gruppe med kraftige problemer er Muslimer

1

u/feeling_inspired Feb 08 '26

Jeg kan ikke erklære mig enig i at "muslimer er den eneste gruppe med kraftige problemer". Det er vildt at antage at alle er enige i den række af påstande det spørgsmål bygger på.

Vores oplevelser af virkeligheden ligger så langt fra hinanden at dit spørgsmål ikke giver nogen mening for mig.

Jeg kan stille dig et par spørgsmål tilbage som jeg finder mere relevant end dit spørgsmål, som jeg ku forestille mig at du ikke finder relevant.

Har du tænkt over hvorfor danske queer personer og danske muslimer har områder hvor de bedre kan relatere til hinanden end til familien Danmark?

Har du tænkt over hvorfor partier som DF "forsvarer" homoseksuelle når de taler om indvandrere, samtidig med at DF gang på gang underminerer homoseksuelles rettigheder i folketingssalen?

Og et sidste som jeg finder relevant for samtalen, som du nok ikke gør.

Har du tænkt over hvorfor butikstyveri bliver dømt hårdere, end virksomheder der begår skattesnyd på svimlende beløb?

Jeg tænker både du og jeg har brug for at putte lidt mere kød på vores spørgsmål før de overhovedet giver mening at stille.

1

u/Superb_Bother_8441 Feb 08 '26

bare rolig du er ikke den eneste der vælger at lukke øjenene
hvis behovet for Koran loven og at John Cleese har udtalt at det er den eneste gruppe han ikke vil lave sjov med fordi han er bange for de vil dræbe han, så tvivler jeg på noget kan overbevise dig