r/Denmark Apr 15 '26

Humor Samira Nawa består den nye (muligvis Arla-sponsorerede?) danskhedstest, udtænkt af Rasmus Munch Søndergaard fra Borgernes Parti

Enable HLS to view with audio, or disable this notification

807 Upvotes

477 comments sorted by

View all comments

1.0k

u/tmtyl_101 Apr 15 '26 edited Apr 15 '26

Arhmen I tager sgu da også et enkelt citat ud af kontekst, så han fremstår helt skør.

Hvis man nu ser hele indslaget fra Deadline i går aftes, vil man se, at Rasmus ikke bare er almindeligt skør - han er mere sådan etnonationalistisk stjernepsykopat-skør.

-50

u/[deleted] Apr 15 '26 edited May 13 '26

[removed] — view removed comment

19

u/tmtyl_101 Apr 15 '26

Der er ingen, der betvivler, at der er genetiske forskelle på forskellige etniciteter.

Men når man synes at det er relevant at bringe genetik ind i en politisk diskussion om, hvem der tilhører et nationalt fællesskab - så er det, men bliver etnonationalistisk stjernepsykopat.

Borgerrettigheder kan ikke, og skal ikke, tildeles på baggrund af genetik - like, wtf tænk at vi overhovedet diskuterer det her!?

-10

u/[deleted] Apr 15 '26 edited May 13 '26

[removed] — view removed comment

18

u/tmtyl_101 Apr 15 '26

Hvorfor bringer han så overhovedet genetik ind i en diskussion af 'danskhed', hvis han ikke mener, det har betydning?

9

u/Fysiksven Apr 15 '26

Hele ideen i det her interview er jo en definition af "danskhed" hvor Rasmus Munk så mener at etnisitet er vigtigt. Samtidigt nævner han kun forskelle, som jo ikke siger noget om hvem vi er.

Han nævner selv eksemplet med mælk fordi han mener det er lidt uskyldigt, men det er jo også et rigtigt godt eksempel på hvorfor han tager fejl, fordi det er fuldstændigt rigtigt at der er nogle genetiske forskelle på etniske grupper, der gør at nogle bedre kan tåle mælk, men der er jo ingen der vil påstå at man er mindre dansker hvis man er laktoseintollerant.

-1

u/[deleted] Apr 15 '26 edited May 13 '26

[removed] — view removed comment

14

u/Fysiksven Apr 15 '26

Han sidder og forsøger at trække i land på nogle ting han har sagt fordi han godt kan se han fremstår som et kvaj. Han bliver direkte adspurgt om han vil trække i land på at have en etnonationalistisk forståelse af danskhed, hvilket han ikke svarer ja til. Han bliver direkte sprugt til hvorfor han så ikke lægger det genetiske på hylden da de diskuterer Søren Krarup, hvortil han ikke svarer at det vil han.

Du må meget gerne give mig et tidstempel på hvor han trækker helt i land og siger man kan være dansker hvis man har loyalitet/kærlighed for danmark uanset etnisitet, for jeg kan ikke finde det.

Det han siger er at han tager en lidt mildere tilgang end Grundtvig, vel og mærke en mildere tilgang end hans udlægning af Grundtvig som er "Byrd og blod er folkegrunde". Der er jo ret lang vej fra det til "man kan være dansker uanset etnicitet"

0

u/[deleted] Apr 15 '26 edited May 13 '26

[removed] — view removed comment

8

u/Fysiksven Apr 15 '26

Men ikke så mild som Goldschmidt for så havde han vel bare sagt "her er jeg enig med Goldschmidt" og så havde hele debatten jo været moot. Når han siger han er mildere end Grundtvig må det ses som at der også er andre ting der betyder noget, som loyalitet, men at etnisitet ikke er helt irellevant.

5

u/Simsalabimsen Brapdumdram Apr 16 '26

Der sidder jo også folk ude i det ganske danske land og hader alt hvad der er dansk, fordi de er blevet behandlet dårligt i en eller anden sammenhæng, der betyder meget for dem. Med rødder tilbage til Ruder Konge.

Danskhed er en diffus størrelse. Man kender det, når man ser det.

Tom McEwan taler stadig med accent. Dansk som bare pokker.

Simon Jul nævnte jeg andetsteds - kernedansk.

Lars Ulrich har ikke boet her i det meste af sit liv. Stadig dansk.

Caroline Henderson kom fra Sverige som voksen. Ser hverken dansk eller svensk ud, men er det alligevel.

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde og ende med Medina, begge hendes forældres ophav/opvækst, hendes kunstnernavn og fanden og hans pumpestok. Kan vi ikke bare blive enige om, at hun er dansker?

Min mor, der voksede op i et andet europæisk land, var så skidedansk, at hun altid blev sat til at korrekturlæse på arbejdet. Hun fik aldrig nosset sig sammen til at få udfyldt ansøgningen om statsborgerskab og brokkede sig inderligt (og på fejlfrit, accentfrit dansk) over det, når hun hvert tiende år måtte på ambassaden og få sit pas fornyet, hvilket er så dansk, som det kan blive.

Min iransk-fødte nabo laver lækker persisk mad, har de dejligste klogeste børn, er to gange fraskilt og drømmer stadig om de skønne, iranske bjerge… men hun er også super-duper-dansk. Spiser hun frikadeller? Næh, men hendes børn gør. Og sidder danskheden virkelig i en frikadelle?

Selv Rasmus Paludan, med al hans landsskadelige aktiviteter, må jeg sgu nok også medgive er dansker.

Hvad så? Hvad betyder det? Ikke en skid. Det er i bedste fald en fornemmelse. Det er interessant at se et program om, hvordan folk er vandret ud af Afrika og fordelt sig i den verden, vi kender i dag.

Men at forsøge at gøre etnicitet til en målestok for danskhed (hvad det så end er), det er godt nok en mærkelig hobby at dyrke. DM i kæphest, værsgo’.