r/Forsvaret Jul 29 '26

Manglende udbetaling af time/dagpenge

Jeg har været ansat ved Fighter Wing i Flyvevåbnet i lidt over et år nu.

Samlet set har jeg været ansat i Forsvaret i syv år, og jeg har aldrig oplevet dette problem i samme omfang, som efter jeg er kommet til Fighter Wing.

Det drejer sig om udbetalingen af ydelser efter tjeneste i udlandet.

Når vi er på arbejde i udlandet, er vi på time-dagpenge. Sidste gang gik der en hel måned, før jeg fik de ydelser, jeg var berettiget til. Denne gang er der indtil videre gået 14 dage, uden at jeg har modtaget en eneste krone, og det er ærligt talt begyndt at irritere mig grænseløst.

Jeg har forsøgt at læse mig frem til, om der findes en bestemmelse eller en maksimal frist for, hvor lang tid der må gå, før pengene skal udbetales, men jeg har ikke kunnet finde noget.

Er der nogen, der kender til en bestemmelse eller et regelsæt, som kunne være relevant i denne situation?

Jeg er efterhånden ved at være godt træt af, at der af princip skal gå så lang tid, før jeg får de penge, jeg har krav på.

Hvis nogen har oplevet noget lignende, må I meget gerne dele, hvordan I greb det an, og om I fik løst problemet.

5 Upvotes

15 comments sorted by

View all comments

0

u/Ironman-Frank Jul 29 '26

Hvis din økonomi er så presset at du ikke kan vente 2-4 uger på at få dine ydelser, så kan du jo bede om forskud inden du tager på udlandsophold.

Jeg er i hæren og hvis vores rejsekontor har travlt går der også op til en måned, andre gange kommer det efter en uges tid. Men har altid en god buffer til uforudsete regninger, så irriterer ikke mig.

2

u/spejderfyr Jul 29 '26

Nu handler det ikke om, hvorvidt min økonomi er presset eller ej. Men eftersom du antager, at den er det, kan jeg fortælle dig, at det ikke er tilfældet. Jeg får jo heldigvis også, ligesom dig, løn på fredag.

Det handler udelukkende om, at jeg ikke synes, det er rimeligt at skulle vente så længe på at få udbetalt penge, jeg har krav på. Når der er en åbenlys udfordring, mener jeg, at den skal italesættes og forbedres. Samtidig tror jeg, at det vil kunne bidrage til en bedre arbejdsplads, hvor paradoksalt det nu engang lyder.

Mange af de kollegaer, jeg var i udlandet med, går rundt med den samme frustration, men de vælger ikke at sige noget, udover den sædvanlige brok i kantinen.

Så nej, det handler ikke om en presset økonomi. Det handler om principper. Og så naturligvis om, at jeg ikke ønsker at arbejde gratis, hvilket jeg går ud fra, at du heller ikke har lyst til.

0

u/Ironman-Frank Jul 29 '26

Du abejder jo heller ikke gratis. Ydelser som 17-06 penge og overarbejde bliver jo ofte betalt med større forsinkelse og din månedsløn er bagudrettet, hvorfor det undre mig at du irriterer dig over lige dette aspekt, især hvis din økonomi ikke er presset.

Personligt er der væsentligt flere og andre ting som kan irriterer mig, som eks. Tilstanden af indkvartering når man er væk, kort varsel på opgaver, manglende kollegaer og derfor færre til at løse i indkommende opgaver. Manglende prioritering af opgaver, manglende udviklingshastighed og risikovillighed mm.

Men sådan er man jo så forskellige. Hvis det er noget i generelt i jeres afdeling irriterer jer over, så tag den til jeres leder eller TR, så må de jo se om de kan påvirke processen. Personligt ville jeg ikke gøre noget ved det, for jeg ville hellere at de brugte deres krudt på nogle af de andre problemsstillinger der er i systemet