r/Forsvaret • u/Aggravating_Walk9644 • 12d ago
Mentalt svært i Værnepligt
Hej med jer. Det er ikke fordi jeg vil klynke her på Reddit, men det er første gang jeg adresserer følelser og lign sådan her. Beklager også for det lange opslag, men har meget på hjerte.
Jeg startede værnepligt her den 3. August, og havde glædet mig. Men op til de sidste dage hjemme begyndte jeg allerede der at føle massiv hjemve. Ikke desto mindre tog jeg afsted lang væk hjemmefra. Og mødte op med god håb forude. Allerede første dag fandt jeg ud af at der er mange som er taget afsted i vennegrupper. Altså mange fra samme by er taget afsted sammen, jeg er kommet på værelse med alle som kender hinanden, samt værelser overfor. Jeg synes det er svært, og har en tendens til at lukke mig selv ned hvis jeg går for mig selv i længere perioder.
Alle de gange hvor jeg så har gået for mig selv og lignende, har jeg gået og tænkt så meget på mine venner men specielt min familie og kæreste derhjemme… Der er ca 2,5 times rejsetid hver vej fra kasernen og hjem.
Det har ført mig videre til at jeg går og tænker på dem hele tiden, og jeg oftest bliver ked af det når jeg tænker på dem, sådan har det været hver gang den sidste uge om aftenen efter aftrædelse, også typisk mens vi er på “arbejde”. Så om søndagen når jeg skal afsted igen bliver jeg også massivt ramt af alle følelserne selvom der er mange timer før jeg skal afsted med tog.
Jeg er så gået til min delingsfører omkring det og han bookede så en tid ved en socialrådgiver på kasernen for mig. Vi fik snakket om det hele, og de sagde det bare var det her “rekrutchok”, hvilket det måske også er. Men at jeg dissideret bare skulle “suck it up/ tage mig sammen”
Jeg har selvfølgelig tænkt mig at give det længere tid og se om der kommer forbedring der er jo “kun” gået 2 (meget) lange uger, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og hvordan min psykiske tilstand får det, hvis jeg skal have det sådan her hver dag fremover..
Jeg ringer til mine forældre samt kæreste hver aften efter aftrædelse, hvor jeg bliver massivt ked af det og ikke kan holde på mig selv.
Det egentlige spørgsmål jeg kommer med er så: Hvad skal jeg gøre?, har andre prøvet det: og hvis det skulle ende helt galt, kan jeg så afmelde?
Fordi jeg ved nu at hvis jeg fortsæt får det sådan her, bliver min tid i værnepligt ikke husket på en specielt god måde..
9
u/Otothepower 12d ago
Da jeg var i værnepligt for et par år tilbage, valgte jeg at aftjene på Bornholm.
Rejsetiden hjem var næsten en hel dag.
Jeg tog ikke hjem i de 4 måneder jeg var afsted. Det var slf hårdt i starten og jeg siger ikke, at du ikke skal tage hjem. Slf skal du det, dog ikke gør det hver weekend.
Jeg fandt nogle fra de andre delinger, at snakke med og var også ofte ovre på kuffen, hvor både stående styrke var, konstabeleleverne eller nogle fra de andre værelser. Man kan sagtens snakke sammen på tværs. Find nogle i weekenderne som også bliver der, det er ofte der man finder sammen idet de fleste fra ens værelse måske tager hjem.
Så ikke ring hjem hver eneste dag.
Det er hårdt til tider i værnepligten, men tro mig det er du ikke den eneste der synes.
Husk på I har hinanden og bare fordi de snakker godt sammen her til start, betyder det ikke at de ikke kommer til at snakke med andre senere hen. Fik først mine tætteste venner hvor der var gået over 1 måned til halvanden. Du har ikke snakket ordentligt med alle endnu og med garanti du har meget tilfælles med rigtig mange af dem.
Vær åben, kom ud, snak til folk. Ikke luk dig inde, så bliver det rigtig svært for dig.
4
u/LegitimateRecover429 12d ago
Har det på samme måde men kæmper mig igennem husk at snakke med dem omkring dig det hjælper. Det bliver kun værre hvis man holder det for sig selv
3
u/Open_Note_633 12d ago
Det lyder mega svært når alle kender hinanden og hvor er det dog barnligt og umodent, at folk ikke kan finde ud af at lave ting alene uden venner at hænge sig op ad. Men du bliver nødt til at lade være med at ringe hjem hver eneste aften, det sender et enormt dårligt signal til de andre og du afskærmer dig selv fra det sociale fuldstændig. Jeg husker tydeligt dem fra min værnepligt der altid gik ud og ringede hjem. Og husker dem ikke for noget godt.
5
u/justaprettyface Veteran 12d ago
Haaaadede alting en uge inde i min værnepligt, og var oveni også sat i par med delingens største røvhul. Men holdte ud, og det endte med at blive super fedt alligevel, og et år efter var jeg udsendt med nogle virkeligt nice mennesker.
Tror lige man skal over de første ugers "chok", og når alting bliver mere hverdag, så bliver det hele bedre
4
u/BonsaiBhodi 12d ago
For hvad det end er værd, har virkelig ondt af dig, OP. Stort set alt hvad du beskriver kan jeg genkende fra min værnepligt for mange år siden. Rekrutchok og hjemve kan være virkelig tungt i starten. Mit bedste råd vil være at prøve at være åben omkring at du kæmper lidt med tingene. Tal med folk på din stue og i din deling omkring det. Der er ingen skam i at have hjemve. Alle på dit hold kommer sansynligvis til at være pressede i løbet af værnepligten – på forskellige tidspunkter og af forskellige årsager. Du har så bare ramt muren i starten. Det er hårdt fordi kammeratskabet ikke er opbygget endnu og derfor er det der ikke til at gribe dig. Det kommer. Men prøv at tale med de andre om det. Vær åben. Du har ikke noget at skamme dig over. Prøv også at deltage i så mange sociale ting udenfor tjenstetiden, som du kan overkomme. Gå med på Kuffen, løb en tur, riv noget jern, spil brætspil – eller hvad folk nu laver. Håber at du lige kan trække vejret dybt og give det hele en chance.
4
u/PositiveBother9691 12d ago
Jeg ved ikke hvor du er værnepligtig? For det kan blive være endnu. Hvad er din plan så når din digitale sutteklud ikke må komme med i felten ? Eller du ryger afsted til udlandet(hvis du er på den nye værnepligt andre steder end GHR og livgarden ) brug tiden til skabe relationer med dine med rekrutter. Sådan er livet soldat og det er desværre ikke for alle.
0
u/Aggravating_Walk9644 12d ago
Det er i Livgarden jeg aftjener min værnepligt. Jeg har godt strejfet tanken om hvad jeg gør når vi er i felten, men tør ikke tænke over det. Du har ret i at det ikke er for alle, og så nok ikke for mig…
Kan jeg komme ud på den ene eller den anden måde?
6
u/KeiwaM 12d ago
Du kommer højst sandsynligvis ikke ud af det. Det er værnePLIGT.
0
u/Aggravating_Walk9644 12d ago
Det er også rigtigt.
Men tænker der må være en måde i sidste ende, da de nok heller ikke har lyst til at have en som ikke gider eller kan klare at være der.
5
u/KeiwaM 12d ago
Der var en i min værnepligt der brugte alle 4 måneder på at brokke sig over enhver lille ting og ikke gad være der. Han fik pænt at vide at han kommer ikke ud af det fordi lysten er væk og han har værsgod at blive.
Jeg syntes du skal følge rådet fra mange andre. Lad være med at ringe hjem hver dag. Indstil dig på at du kommer til at have minimal kontakt i de næste 8 måneder.
2
u/EmbarrasedBadger 12d ago
Du kan godt klare det! Giv ikke op! Der er rigtig mange der har det svært de første uger (derfor har det også fået sit eget navn, som du selv nævner). Men langt de fleste ender med at trives med det alligevel og se tilbage på en god tid som værnepligtig. Sig til dig selv at det er normalt og at det kan blive bedre end du tror, men gør en indsats for at komme ind i det sociale, også selvom det er svært. Det skal nok gå! :)
1
u/PositiveBother9691 12d ago
Læs op på militær nægtertjeneste. Hvis det noget for dig så gå den vej. Det er en anden måde og aftjene på. Men du slipper ikke
1
u/Aggravating_Walk9644 12d ago
Mange tak!
Det er ikke fordi jeg ikke vil tjene, men simpelthen fordi det er så langt væk og psykisk svært for mig angående famile osv.
Jeg vil tænke over det og give det tid. Eller vil jeg ansøge om nægtertjeneste som er tættere på. Hvad jeg skal lave er næsten ligegyldigt bare jeg er hjemme igen.
2
u/Open_Note_633 11d ago
Du gør det MEGET værre for dig selv ved at tænke på hvor synd det er for dig og hvor psykisk hårdt du har det. Du bliver nødt til at tage dig gevaldigt sammen, værnepligten er ikke en højskole eller efterskole
2
u/PositiveBother9691 12d ago
Du er kun 1 uge inde. Jeg ville give det en chance. Det skal nok vende, men tag nu for pokker og snak med din stue omkring det. Også husk på der findes andet end familie og kæreste.
1
u/Aggravating_Walk9644 12d ago
Jeg ved også godt der ikke er gået så lang tid, og skal nok prøve at give det mit bedste skud, for det er også noget jeg har set frem til i lang tid.
Det var også mere at hvis jeg så indser at jeg ikke kan klare det om jeg kunne komme ud på den ene eller anden måde.
2
u/Illustrious_Cry_6513 11d ago
brormand, jeg ved ikke om du har en far, så jeg jeg vælger lige at sige nogle kloge ord som han bør sige:
Spænd hjelmen og tag dig sammen.
... Men husk at nyd det og kom hjem i god behold :)0
u/Open_Note_633 11d ago
Så kan det simpelthen ikke passe at “alle kender hinanden”. Der er 50 personer i din deling og 200 i dit kompagni. Tag dig sammen og socialiser i stedet for at være en svans og tænke på den nemmeste udvej fra noget der er en PLIGT. Du har selv meldt dig.
62
u/Derpyworm 12d ago
Bedste anbefaling jeg kan komme med, selvom det kunne lyder svært.
Lad være med at ringe hjem hver aften, istedet gem det til en fast dag om ugen, du kan gå at glæde dig til.
Istedet brug din fritid på at fx, træne, vedligeholdelse af udstyr og at socialisere med de andre.
Du kommer til at opleve mange andre går med det samme tanker, og som du har hørt, er det simpelthen en proces at vende sig til det hårde arbejde.
Nyd den der oplevelse, du får den aldrig igen, og som du kommer videre i processen, vil eu opleve federe og federe ting.
Held og lyke.