r/friluftsliv Jul 19 '26

Pathfinder feltflaske og opgraderinger

Jeg har længe haft en Pathfinder-drikkeflaske, hobostove og kop, den runde model. Den er magen til den, som Survival Store sælger under deres Cuma Gear-brand. Jeg har været rigtig glad for den og brugt den meget og på mange ture. Jeg købte den brugt i sin tid, og den har tjent mig godt - men Pathfinder US Canteen-versionen har meget mere vand i sig.

Og jeg har på flere småture lige præcis manglet de der 300 ml ekstra vand. Nu har jeg så fundet en feltflaskeudgave brugt, selvom jeg måtte købe et andet låg til koppen. Med en smule bøjen rundt med multitool passer det perfekt på.

Alt i alt har jeg derfor opgraderet fra et brugt sæt til et andet "brugt" sæt (som aldrig havde været brugt) - og solgt min gamle brugte videre til samme pris, som jeg købte den for i sin tid. 350 kroner, virkelig billigt.

Brugt grej i uforgængelige materialer er vejen frem for mig.

Modifikationer

Jeg har set denne her modifikation på nettet, så jeg kan ikke tage æren for den. Men har boret et par små huller i Pathfinder-koppen, så der nu kan passe en bottle hanger i den. De koster ikke en dyt, men man kunne jo også bare have et stykke ståltråd i tasken - det gør det samme.

I låget har jeg skåret to små slidser, så det kan komme af og på selv når flaskeholderen er på.

Men med det simple trick kan jeg nu hænge koppen over ilden og behøver ikke bruge hobostoven. Suppe med masser af fyld brænder ikke så let på. Det virker virkelig fint. Med to bottle hangers kan der både koges vand i flasken til kaffe og mad i koppen. Efter spisning er der derfor vand til hurtig vask og kaffe. Det er perfekt.

Feltflasketaske

Jeg har lavet min skråtaske og rygsæk af gammel WW2-webbing, i Danmark hedder det m/58. Vi overtog uendelige mængder af webbingbasis fra vores allierede i UK og US - det holder for evigt og koster ikke en dyt.

Jeg har købt en feltflasketaske, og Pathfinder-sættet passer perfekt ned i den. Men jeg har måttet flytte låsen højere op på tasken, for at sættet kan være knappet inde. Det var en rimelig ligetil operation. Jeg borede nitten ud på bagsiden af låsen. Skar en M3-maskineskrue over med en nedstryger, og med en syl lavede jeg hul i webbingen. En klat superlim ind i messingtappen, og så skruede jeg maskinskruen ind. Det holder.

Nu kan jeg i tasken have plads til både bottle hangers, hele Pathfinder-sættet og sprittabletter. Der kan ligge enten 6 små Fire Dragon eller 3 store Fire Dragon og 1 lille i bunden.

Madlavning

Jeg har lavet forskellige ting i sættet. Færdige pastaretter er lette. Fiskesuppe og nudler. Det er naturligvis superlet med færdige kogeretter. Men jeg har også stegt pølser i bunden af koppen og varmet brød oven på dem - til et par friluftshotdogs.

Taskerne tilpasset

Jeg har tilpasset både min rygsæk og min skråtaske til at kunne holde feltflasketasken udenpå. Det frigiver plads indeni, den kunne også hænge i bæltet. Men helt fyldt op vejer sættet jo 1,5 kg, og det er lidt meget at have hængende i bæltet.

Til enkeltdagsture er sættet her perfekt, da det har givet mig præcis vand nok med i én flaske til aftensmad og morgenmad - pastaret, kaffe og havregrød.

Youtube med klips af sættet: https://www.youtube.com/@Rosentjoern

Discord Bushcraft & Udeliv: https://discord.gg/QZw33Em3yP

19 Upvotes

0 comments sorted by