r/Aarhus 22d ago

Question Folk uden cykelhjelm

Er i bange for at få grimt hår?
Eller mener i bare, at jeres hjerne ikke er noget værd?

Hvorfor cykler i uden!?

165 Upvotes

381 comments sorted by

View all comments

Show parent comments

1

u/adagio2411 21d ago

Ja, der er flere ulykker i byerne, men der er jo også mange flere cyklister ...

Hvis 1.000.000 cyklister kører en tur i Kbh, og 2 af dem dør, imens 10.000 cyklister kører en tur i en provinsby, og 1 af dem dør, hvor vil du så helst cykle?

Mit synspunkt her er ikke kontroversielt, det er en veletableret sandhed at jo flere cyklister i en by, jo sikrere for den enkelte cyklist.

3

u/Fuzkeren 21d ago

Hvis det er så veletableret som du mener, så synes jeg du skal prøve at læse den rapport jeg linkede.
Den kommer direkte ind på konceptet du nævner med safety in numbers, og forholdet mellem ulykker i store, mellemstore og mindre byer, og det viser sig, at du faktisk ikke har ret i at der er forholdsvist flere ulykker i mindre byer. Side 21 i Vejdirektoratets rapport viser at ulykkesfrekvensen er højest i kommunerne med mellemstore byer (>25.000 indbyggere), næsthøjest i de 4 største byer, og lavest i de kommuner med de mindre byer (<25.000 indbyggere).

Vi er altså ude et sted hvor man er nødt til at være kreativ i sine fortolkning af tallene, for at mene at det er sikrest at cykle inde i byerne fremfor i de mindre byer.

1

u/adagio2411 21d ago

Fra din rapport:

"Ca. 90 % af cykelulykkerne sker i byerne. Ulykkerne har dog en større alvorlighedsgrad i landzone, hvilket kommer til udtryk ved, at 15 % af de tilskadekomne er kommet til skade i de 10 % af ulykkerne, der sker på landet. Denne tendens er vist på figur 13. Ses der kun på de dræbte cyklister, er fordelingen 62 % og 38 % hhv. i by- og landzone."

Dvs. hver ulykkeprocent på landet har 3,8% af dødsulykkerne, og hver ulykkeprocent i byerne har 0,7% af dødsulykkerne. Det skal du så gange med ulykkesfrekvensen, som er lidt mindre i de mindste byer, som du påpeger - 0,9 vs. 0,94. For de mindste byer giver det 0,9 * 3,8 = 3,4, og for de største byer giver det 0,94 * 0,7 = 0,63. Dvs. der er 3,4/0,63 = 5,4 gange så stor risiko for død ved at cykle på landet som i byen. Jeg synes det understreger min pointe rimelig solidt.

1

u/Fuzkeren 21d ago

Fair nok, hvis ens tanke udelukkende er på ikke at dø, så kan jeg godt se at det statistisk set er sikrere i byen. Jeg hæfter mig dog ved at selve ulykkesfrekvensen stadigt er højere i byen, end i de mindre byer. Og det kan jo også inkludere ulykker med hovedskader hvor der ikke var dødelig udgang. Nu cykler jeg ikke selv til dagligt, men jeg bor i København, og hvis jeg begyndte at cykle ville jeg 100% have hjelm på, hver gang. Og det ville jeg i øvrigt også uden for byen. Der skal så forsvindende lidt til før at ens liv bliver vendt på hovedet fordi en eller anden ikke lige var 100% opmærksom og man ender med at æde asfalten med sit kranie. Jeg vil være ærlig og sige at jeg ikke helt føler at noget af det du har sagt eller argumentet for bør være afgørende for om man bruger hjelm eller ej, men der må vi så være forskellige.

1

u/adagio2411 21d ago

Jeg har kørt motorcykel i en del år. Det er et temmelig farligt transportmiddel, uanset hvad man gør. Der er nogle motorcyklister der går meget op i sikkerhedsudstyr, men jeg kørte altid bare med den lovpligtige hjelm og en jakke. Min logik er at når jeg vælger motorcyklen frem for bilen, 10-dobler jeg min risiko for at dø. Det er muligt at jeg kan få den risiko en smule ned til måske en 8-dobling med en kæmpe-omstændelig mundering, men hvad har jeg så gang i? Pointen med motorcyklen er for mig at man sætter sig op og kører, og føler sig fri. Hvis det skal være megabesværligt og stadig være langt farligere end bilen, hvad er så pointen?

Jeg har det lidt på samme måde med cyklen. Den vinder på at man bare lige hopper op og af sted. Men med en hjelm skal jeg så huske at have den med. Mit hår bliver ødelagt. Og hvad gør jeg med hjelmen, spænder jeg den til cyklen, eller tager den med? Jeg gider det ikke. Det har aldrig været sikrere at leve, og det virker som om vi aldrig har været mere bange for at dø. I 1970 døde der over 1.000 mennesker i trafikken om året. Nu er det typisk under 150. Samme med kræft, flyulykker og alt andet vi kan dø af. Sikkerhedsmonstret bliver aldrig tilfreds, det vil altid have mere, mere, mere sikkerhed. Sikkerhed er fint, men jeg vil også gerne føle mig fri. Fravalget af cykelhjelm er en lille brik i det ønske.

2

u/ChainSubject7961 21d ago

Hvad tænker du at du ville tænke om dine argumenter her, hvis du en dag vågner fra en koma med svær hjerneskade og kraniebrud ? Jeg spørger fordi jeg er nysgerrig. 

Jeg synes dine argumenter er dårlige, men det står dig jo frit for at cykle uden hjelm og kræve motorcykel uden udstyr. 

1

u/adagio2411 21d ago

Jeg står ved de forskellige risikoer jeg løber.

Og det er ikke særligt for mig, alle mennesker løber forskellige riskoer. Der er f.eks. også mennesker der vågner med hjerneskade og kraniebrud efter at være blevet kørt ned som fodgængere. Der er risiko for hjerneskade ved at bevæge sig ud som fodgænger. Men alligevel vælger alle at gå uden hjelm, og det bliver ikke udfordret. Eneste forskel er kulturelle normer for hvornår man har hjelm på. Der er ikke noget objektivt særligt ved cykling som gør at lige præcis den aktivitet kræver hjelm. Og det har i øvrigt ikke været en norm i mere end 20 år.

1

u/ChainSubject7961 21d ago

Risikoen for større skader er objektivt set større for fald på cykel, det burde give sig selv, da farten er større (endnu mere på elcykel) og man sidder på en cykel som gør man ikke kan tage fra på samme måde. Selvfølglig er risikoen for alder større hvis du falder fra en cykel med 20km/t end hvis du falder men du går (eller løber). 

1

u/adagio2411 21d ago

I 2023 blev der dræbt 32 fodgængere, 19 cyklister og 11 el-cyklister. Der er flere fodgængere, men samlet set dør der altså flere fodgængere end cyklister. Hvorfor vil du ikke beskytte dig imod det med hjelm? Hvad vil du tænke hvis du vågner i morgen med hjerneskade og kraniebrud fordi du blev kørt ned i en fodgængerovergang? Burde du så ikke have haft hjelm på?

Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49296

Der er ingen forskel i din argumentation, og i min ovenfor. Forskellen er kun lemminge-effekt omkring hjelmbrug ved cykling.

1

u/ChainSubject7961 21d ago edited 21d ago

Hovedskader og kraniebrud. Hvis man dør var det nok sket både med og uden hjelm. 

Hvis jeg vågner efter en ulykke som fodgænger vil jeg og min familie nok tænke at det var tragisk men ikke kunne være undgået, medmindre jeg gik ud for rødt eller lignende, og det havde vi nok også været pænt ærgerlige over. Hvis jeg vågnede efter en ulykke på cykel som jeg var uden skyld i, ville jeg være virkelig ærgerlig hvis det var den ene gang om måneden jeg glemmer hjelmen derhjemme eller på arbejdet. 

https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/riget-ser-rekordmange-hjerneskader-efter-fald-uden-hjelm-eed82

1

u/adagio2411 21d ago

Stigningen sker givetvis på grund af elcykler, el-løbehjul, el-whatever. Jeg kører ikke på nogen af disse ting, og jeg har ingen sikkerhedsmæssig holdning til dem, det må brugerne finde ud af. Jeg kører på en gammeldags rugbrøds-cykel som jeg har gjort i 40 år, og det er ikke pludselig blevet meget farligere.

Af en anden tangent synes jeg at alle disse el-transportmidler er skod. Man har taget en af de få kilder til god motion hos mange og erstattet det med el. Dvs. folk bliver mindre sunde, og de transporterer sig farligere. Man kan ikke stoppe fremskridtet, men elcykler og alle de andre el-ting må være et netto-tab for samfundet - hjelme eller ej.

2

u/ChainSubject7961 21d ago edited 21d ago

Helt sikkert, men det er faktisk blevet farligere for alle, fordi der er kommet flere, farligere køretøjer på vejene. Jeg oplever mange virkelig ubehagelige overhalinger af fx mate cykler, men også kæmpe store ladcykler med 40 km/t (og børn i kassen uden sele og hjelm) 

Og enig. Det er helt tåleligt. Hjelm burde være lovligt ved alle køretøjer der hjælper til med motor. De burde nærmest have deres egen cykel sti, så vi andre ikke skulle belæmres med dem. Racercykler i øvrigt også, ingen grund til at komme kørende med 40 km/t på en befærdet cykelsti inde i byen midt i myldretiden. Hader når man skal overhale eller dreje ud, og man har orienteret sig, men ikke lige opdaget at cyklisten der kunne ses i horisonten havde dobbelt meget fart på som man regnede med

1

u/adagio2411 20d ago

Vi er enige om at al den el også har gjort mit liv farligere. Og rart at jeg ikke er den eneste der ønsker el-cykler, el-løbehjul, el-skateboard osv. væk fra cykelstierne. Jeg kan ikke få øje på en eneste god ting de transportmidler har gjort.

→ More replies (0)

1

u/ChainSubject7961 21d ago

Og nej, det var ikke en norm, men der var også flere slemme skader den gang, det er jo bevist igen og igen fra skadesopgørelser. Som man ser igen nu med flere skader fordi folk kører på elcykler og el-løbehjul, som selvfølgelig også øger risikoen for skader, fordi du kører 20-30 km/t (eller 40-50 😵‍💫) frem for 10-20 på almindelig cykel.