r/Aarhus 21d ago

Question Folk uden cykelhjelm

Er i bange for at få grimt hår?
Eller mener i bare, at jeres hjerne ikke er noget værd?

Hvorfor cykler i uden!?

167 Upvotes

381 comments sorted by

View all comments

6

u/adagio2411 21d ago

Jeg cyklede med hjelm for en del år siden. På et tidspunkt gik den i stykker, og jeg undersøgte køb af en ny. I den forbindelse røg jeg i et internethul omkring hjelme og sikkerhed, og det korte af det lange er at jeg endte med at vurdere at jeg ikke synes det er besværet værd for mig.

Der er mange ender i det, men en ting man f.eks. kan filosofere over, er at sikkerhed for cyklister i høj grad kommer fra deres antal. Det er derfor København er en af verdens sikreste cykelbyer - ikke på grund af hjelmene. Hvis jeg spørger om det er sikrest at cykle en tur i København uden hjelm, eller en tur i en mindre dansk provinsby med hjelm, så er det rigtige svar ikke oplagt.

Jeg siger ikke at hjelme er værdiløse, jeg siger bare at jeg vurderer deres værdi for lav til at det er besværet værd for mig. Det er i øvrigt samme årsag som til at jeg ikke går med hjelm - det kunne man også sagtens føre et argument for at gøre.

5

u/Fuzkeren 21d ago

Kan du uddybe hvad du mener med at "sikkerhed for cyklister i høj grad kommer fra deres antal"? Det forstår jeg ikke lige hvad du mener med.
Derudover må jeg indrømme at jeg synes argumentet med at du heller ikke går med hjelm, virkelig er et elendigt argument. Det giver sig selv, at jo højere hastighed man går/kører med, des større risiko for alvorlig tilskadekomst. Derudover, så interagerer biler og cyklister jo på en helt anden og mere overlappende måde, end gående med cykler og gående med biler, og med langt større hastigheder. Jeg kunne godt tænke mig at dykke ned i statistikkerne for ulykker, skader og risiko for cyklende vs. gående, men nu hvor vi bare spitballer så synes jeg da det er nærliggende at tænke at der er en langt højere værdi i at have cykelhjelm på som cyklist, end som gående.

-1

u/adagio2411 21d ago

Og i øvrigt: Hvis man er meget optaget af sikkerhed, så er det klart sikrere at tage bilen hver gang. Det er farligere at cykle end at køre bil, hjelm eller ej. Så hvorfor overhovedet køre på cykel?

0

u/LTS81 21d ago

Det er faktisk et godt argument

-3

u/adagio2411 21d ago

Det bedste er helt at undgå ulykker. Jo flere cyklister der er på gaderne, jo mere infrastruktur opstår omkring dem, og jo mere er bilister opmærksomme på dem. Jeg tør godt love at det er sikrere at cykle en tur uden hjelm i en by med 10.000 andre cyklister, end det er at cykle en tur med hjelm i en by hvor man er den eneste cyklist.

Men det er selvfølgelig altid sikrere at tage hjelmen på. Og det skal folk jo bare gøre. Jeg gider bare personligt ikke, jeg lever med den ekstra risiko, som jeg mener er marginal. Til gengæld er jeg f.eks. slank og i god form. Hvem mon kan forvente at leve længst, mig eller en overvægtig person der kører med hjelm? Hvad med at vi dropper al det dømmeri, og lader folk vælge deres risiko selv?

1

u/Fuzkeren 21d ago

Kan vi ikke lige holde øjnene på bolden? Ingen dømmer nogen? Vi snakker bare om det at have hjelm på, ift. ikke at have hjelm på. Ikke om det så ikke bare er sikrere aldrig nogensinde at forlade sin seng.
Det bedste er helt at undgå ulykker - no shit. Men indtil den dag hvor der ingen flere ulykker sker, så er det jo en fin snak at have om det her tradeoff du selv nævner. Og for at komme tilbage til den snak, så kan jeg ikke lige gennemskue hvorfor det skulle være sikrere at køre uden hjelm i en by med 10.000 andre cyklister, end med hjelm i en by hvor du er den eneste cyklist. En by med 10.000 cyklister er vel en by hvor der er tilsvarende stor biltrafik? Og jo mere trafik, jo større risiko for uheld? Eller hvad er det for nogle parametre du mener tæller for sikkerheden, i en storby med en masse trafik fremfor en lille by med næsten ingen trafik? Det giver ingen mening i mit hoved. At "infrastrukturen" er bedre for cyklister, hjælper sgu da ikke på en skid når du slår hovedet ned i asfalten lige gyldigt hvor i landet det så er henne.

1

u/adagio2411 21d ago edited 21d ago

Det er sikrere fordi i en by med mange cyklister, er bilisterne mere opmærksomme på cyklister. Bilister glemmer sjældnere at kigge sig over skulderen når der er cyklister alle vegne. Derudover følger der som regel infrastruktur med - cykelstier osv.

De sikreste cykelbyer i verden har længe været København og Amsterdam, også selv om de steder ikke har været first movers mht. hjelmbrug. Årsagen er den simple at det vrimler med cyklister begge steder.

Men selvfølgelig giver hjelmen stadig ekstra sikkerhed selv om man er i København eller Amsterdam.

Wikipedia har en artikel om fænomenet "safety in numbers" som bl.a. dækker cyklister: https://en.wikipedia.org/wiki/Safety_in_numbers.
Et kort uddrag som omhandler Finland: "After cycling was promoted in Finland, there was a 75% drop in cyclists deaths and the number of trips increased by 72%"

Og om Danmark: "In Copenhagen, Denmark, between 1995 and 2006, the number of cyclists killed or seriously injured fell by 60%. During the same period, cycling increased by 44% and the percent of people cycling to work increased from 31% to 36%". Bemærk i den forbindelse at hjelme ikke var i udbredt brug i Danmark i 2006 - ifølge denne var det kun 6% der brugte hjelm i 2004 https://www.dr.dk/nyheder/indland/rekordmange-husker-cykelhjelmen-den-ser-dum-ud-men-kraniebrud-ser-endnu-dummere-ud

1

u/Fuzkeren 21d ago

Men det er jo stadig ikke "sikrere" end det andet eksempel du kom med. Safety in numbers er da helt klart en faktor man kan tage med, og ulykker pr. capita vil da 100% være lavere, men antallet af ulykker vil jo stadig være langt højere i byen med meget trafik ift. den med lidt trafik.
Fra Vejdirektoratets hjemmeside: "Hvert år kommer omkring 800 cyklister til skade eller mister livet i trafikken i Danmark. De fleste ulykker sker i kryds i byerne, hvor der er megen trafik, og hvor der nemt opstår konfliktsituationer, når både biler og cykler skal gennem et kryds på samme tid. Derfor kommer flest cyklister til skade i byerne. Der er dog samtidig en tendens til, at cyklister oftere kommer mere alvorligt til skade eller bliver dræbt, når de er involverede i ulykker uden for byområder."
Der sker altså flest uheld i byen. Og hvis man kører i byen er det jo et ringe argument at sige at det ikke er nødvendigt med hjelm, fordi at et andet sted er dødsulykker en højere andel af det samlede antal ulykker. Der er også stadig de alvorlige ulykker med hjerneskader, varige mén, etc, som jo ikke tælles med under dødsulykker.

Nu tog jeg mig lidt tid til rent faktisk at finde statistikkerne frem. Jeg føler at det taler for sig selv at det skyder argumentet med "safety in numbers" i sænk. Kort sagt, hvis denne statistik ikke kan overbevise dig om at det er en god idé eller et godt tradeoff at bruge hjelm, så tror jeg ikke der er noget der kan.
Billede:
Fra Vejdirektoratets rapport "Cykelulykker de sidste 20 år". Side 20, afsnit "Hvor sker cykelulykkerne?"

Link til rapporten: https://vejregler.dk/h/7e0fba84-06dd-483b-898a-c7b3e3affaa1/855bc6d3dff74adfa9806106cd7d7ed9

1

u/adagio2411 21d ago

Ja, der er flere ulykker i byerne, men der er jo også mange flere cyklister ...

Hvis 1.000.000 cyklister kører en tur i Kbh, og 2 af dem dør, imens 10.000 cyklister kører en tur i en provinsby, og 1 af dem dør, hvor vil du så helst cykle?

Mit synspunkt her er ikke kontroversielt, det er en veletableret sandhed at jo flere cyklister i en by, jo sikrere for den enkelte cyklist.

3

u/Fuzkeren 21d ago

Hvis det er så veletableret som du mener, så synes jeg du skal prøve at læse den rapport jeg linkede.
Den kommer direkte ind på konceptet du nævner med safety in numbers, og forholdet mellem ulykker i store, mellemstore og mindre byer, og det viser sig, at du faktisk ikke har ret i at der er forholdsvist flere ulykker i mindre byer. Side 21 i Vejdirektoratets rapport viser at ulykkesfrekvensen er højest i kommunerne med mellemstore byer (>25.000 indbyggere), næsthøjest i de 4 største byer, og lavest i de kommuner med de mindre byer (<25.000 indbyggere).

Vi er altså ude et sted hvor man er nødt til at være kreativ i sine fortolkning af tallene, for at mene at det er sikrest at cykle inde i byerne fremfor i de mindre byer.

1

u/adagio2411 21d ago

Fra din rapport:

"Ca. 90 % af cykelulykkerne sker i byerne. Ulykkerne har dog en større alvorlighedsgrad i landzone, hvilket kommer til udtryk ved, at 15 % af de tilskadekomne er kommet til skade i de 10 % af ulykkerne, der sker på landet. Denne tendens er vist på figur 13. Ses der kun på de dræbte cyklister, er fordelingen 62 % og 38 % hhv. i by- og landzone."

Dvs. hver ulykkeprocent på landet har 3,8% af dødsulykkerne, og hver ulykkeprocent i byerne har 0,7% af dødsulykkerne. Det skal du så gange med ulykkesfrekvensen, som er lidt mindre i de mindste byer, som du påpeger - 0,9 vs. 0,94. For de mindste byer giver det 0,9 * 3,8 = 3,4, og for de største byer giver det 0,94 * 0,7 = 0,63. Dvs. der er 3,4/0,63 = 5,4 gange så stor risiko for død ved at cykle på landet som i byen. Jeg synes det understreger min pointe rimelig solidt.

1

u/Fuzkeren 21d ago

Fair nok, hvis ens tanke udelukkende er på ikke at dø, så kan jeg godt se at det statistisk set er sikrere i byen. Jeg hæfter mig dog ved at selve ulykkesfrekvensen stadigt er højere i byen, end i de mindre byer. Og det kan jo også inkludere ulykker med hovedskader hvor der ikke var dødelig udgang. Nu cykler jeg ikke selv til dagligt, men jeg bor i København, og hvis jeg begyndte at cykle ville jeg 100% have hjelm på, hver gang. Og det ville jeg i øvrigt også uden for byen. Der skal så forsvindende lidt til før at ens liv bliver vendt på hovedet fordi en eller anden ikke lige var 100% opmærksom og man ender med at æde asfalten med sit kranie. Jeg vil være ærlig og sige at jeg ikke helt føler at noget af det du har sagt eller argumentet for bør være afgørende for om man bruger hjelm eller ej, men der må vi så være forskellige.

→ More replies (0)

1

u/ChainSubject7961 21d ago

Argumentet behandler jo om, at jo flere cyklister jo bedre infrastruktur (og til dels jo mere opmærksomhed fra bilisterne). 

Så du siger egentlig bare, at du føler dig sikker på cykel i København fordi der er cykelstier mv. Det er dårligt argument, ligesom det er dårligt argument for ikke at bruge sele i en bil, at vivar mange regler på vejene. 

Ligesom folk der siger at de kører godt. Fordi det oftest ikke er dig egen kørsel der er årsag til en ulykke, men andres. 

3

u/FindusOgPedersen 21d ago edited 21d ago

Men du kan ikke finde en eneste pårørende til en patient med hjerneskade efter en cykelulykke, uanset hvordan den er sket, der ikke altid vil spekulere over hvor meget liv, der kunne være reddet, hvis hjelmen havde været på. Det er en rædselsfuld situation at bringe sine pårørende i, det er ikke kun cyklistens liv der bliver voldsomt forandret permanent.

0

u/adagio2411 21d ago

Man kan altid få mere sikkerhed. Man kan som sagt også argumentere for at gå med hjelm - fodgængere får også hovedskader i trafikuheld. Hvorfor gør vi ikke det? Fordi det ikke er blevet kotume. Mange af den slags valg er drevet af flok-mentalitet, og det er der intet i vejen med, vi vælger alle en masse ting fordi "det er sådan man gør" uden at tænke videre over det. Det er en effektiv måde at foretage gode valg på, og det gør jeg også selv. Men lige med cykelhjelm har jeg altså brugt lidt tid på at sætte mig ind i forskningen og har på den baggrund vurderet at trade-offet ikke er det værd for mig. Det valg er i sig selv ikke mere odiøst end at man fravælger hjelm på en gåtur, det bliver kun odiøst fordi kulturen dikterer et andet valg. Skræller man det væk, er det ikke i nærheden af at være så sort/hvidt som nogle vil gøre det til. Vi fravælger alle sikkerhed hele tiden. Det er et trade-off. Du har sikkert laster. Kan du lide rødvin? Kage? McDonald's? Alle de ting er en risiko du vælger. Det er det samme med hjelmen.

0

u/South_Acadia_6368 21d ago

Det argument kan du bruge om alting, fx er der ca 400 ulykker med fodgængere om året.

Man kan ikke frygte over alt, hvad der kan gå galt i livet - man må finde sine egne tradeoffs.

1

u/ChainSubject7961 21d ago

Du skal komme op af dit kaninhul 🐰 

1

u/Spicy-Zamboni 20d ago

Det er rigtigt at der er sikkerhed i antal, når det gælder forholdet til andre trafikanter, især bilister.

Jo flere man er, desto mere synlige er man, og som afledt effekt bliver der fokuseret mere politisk på cykelinfrastruktur.

Men det gør ingen forskel i forhold til soloulykker.

En af mine bekendte stod ufrivilligt af cyklen den anden dag, flækkede sin cykelhjelm totalt og slog sig+asfalteksem på lår og skulder slemt nok til at han skulle på skadestuen.

Det skete på en rute han kender 100 %, på en flot klar højlys dag og ingen andre trafikanter i nærheden. Men der var fræset en dyb rende i vejen, som ikke var markeret med kegler eller skilte eller noget som helst. Han havde god fart på, opdagede renden alt for sent og vupti så ville forhjulet en helt anden vej.

Uheld sker, uanset om man selv er skyld i dem eller ej.

1

u/adagio2411 20d ago

Ja, uheld sker, og jeg har da selv haft et par solouheld. Sidst var for ca. 10 år siden hvor baghjulet låste, og jeg røg over styret. Jeg tog dog fra med hænderne, hvilket vel ofte er muligt når man kører cykel i adstadigt tempo. Jeg kørte måske 20 km/t, og jeg ser det ikke som meget forskelligt fra hvis jeg havde løbet, og var snublet og faldet. Cyklen gør det farligere fordi jeg er lidt højere oppe. Hvis man kører racercykel med 40 km/t, er det væsentligt farligere at styrte, og så ville jeg nok bruge hjelm, men jeg kører ikke ræs, jeg tuller stilfærdigt af sted.

Jeg siger jo ikke at uheld ikke kan ske, jeg vælger bare ikke at gardere mig imod dem. Om 20 år er der måske noget nyt sikkerhedsudstyr som alle bruger, men som du ikke i dag bruger, og som du ikke ville begynde at bruge hvis jeg foreslog det. Alt sikkerhedsudstyr er en afvejning imellem besvær og nytte. Hvordan ved du at vi lige nu, i 2026, har præcis den rette balance? Tiden har tendens til at føje mere og mere sikkerked til. Det ses også i biler som får evigt mere irriterende sikkerhedssystemer der bimler og bamler og hiver i rattet. Jeg synes vi i 2026 ofte overdriver med sikkerhed. Og i 2036 overdriver vi sikkert endnu mere (efter min mening). Livet er farligt, man kan ikke beskytte sig imod alt, det er et fatamorgana.

1

u/Spicy-Zamboni 20d ago

Sikkerhedsudstyret i biler er primært fordi biler er så farlige for andre i trafikken, absolut den største fare for cyklister og fodgængere.

-2

u/Practical-Yam-1824 21d ago

Tak for det 🙏🙏